Jeg har altid troet at stærke venskaber aldrig ville kunne visne helt. Jeg har altid troet at uanset hvor lidt opmærksomhed man gav det, ville det forsat leve. At der altid ville findes en lille gnist af kærlighed der ville holde det i live, en lille gnist fyldt med de bedste minder. Jeg havde aldrig troet at noget ville blive kunne udryddet noget så totalt. Længe havde vi gået på miner der sprang om ørene på os. Men du kastede bomben og vendte mig ryggen.
Jeg har minderne,jeg ved at en dag forsvinder de, ikke udskiftet men forsvinder til et sted hvor jeg ikke er.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar